Jeg har brugt Berlingskes logo, som billede til dette opslag. Det har jeg fordi dette store dagblad ikke er for fine til at agere mikrofonholder for unuancerede synsninger, hvis eneste formål er at få folk i Kalundborg på gaden med fakler og høtyve. Jeg taler selvfølgelig om komtesse Anna von Lowzows kommentar under overskriften ‘Kalundborg er et skrækeksempel på åndelig fattigdom‘.
Kalundborg er et skrækeksempel på åndelig fattigdom af Anna von Lowzow
Kalundborg er et lysende eksempel på, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen forsømmer at gøre byen attraktiv at bo i, selvom det er en stor industrikommune. Kultur og bymiljø skal der til for at give åndelig føde og tiltrække nye borgere.
De mellemstore byer i Danmark arbejder på at tiltrække nye og store virksomheder, som kan skabe arbejdspladser, flere nye borgere, et pulserende forretningsliv, gode restauranter, kulturoplevelser og deraf en markant bedre økonomi. Unge familier med børn drømmer om at flytte væk fra stenbroen i storbyerne, men dog ikke for enhver pris.
Kalundborg er Sjællands største industrikommune uden for Storkøbenhavn. Her er Novo Nordisk den førende arbejdsplads med cirka 3.600 medarbejdere, byen har en kæmpe industrihavn, og andre store virksomheder maser sig på i oplandet. Hvad mere kan en borgmester drømme om? Et gæt kan være, at flere borgere (= nye skatteydere) skal flytte til byen.
Indfaldsvejene til Kalundborg er katastrofale, med lange bilkøer på vejen til og fra København, som bringer det arbejdende folk på job udefra. Men man forstår det godt, for selvom industrien blomstrer, og kommunen er rig, så ligner selve Kalundborg midtby jo noget, som er ved at nedlægge sig selv.
Dansk Erhverv har udarbejdet en analyse for arbejdskraften i Kalundborg i 2040, som til den tid har et minus på 3.500 medarbejdere. Kalundborg er næppe den eneste by med manglende arbejdsdygtige borgere, så mange andre byer må vel også
tænke over, hvad de stiller op.
I Kalundborg er Novo Nordisk begyndt at hyre andre europæere ind til arbejdet med deres »Work in Denmark«-tilbud. Så hvad er der galt med at bo i en by på Sjælland, hvor man kan købe en villa med udsigt til Kalundborg Fjord for samme pris, som en toværelseslejlighed koster i København?
Kan det være, fordi borgmesteren og kommunalbestyrelsen absolut intet gør for, at byen skal være en attraktiv by at bo i? Kender de ikke betydningen af kultur og bymiljø for den menneskelige sjæl?
Der er intet havnemiljø, selvom man for otte år siden endelig fik taget sig sammen til at rive havnens grimme betonsilo ned. Der er en fiskeforretning, hvor man kan spise udendørs om sommeren, og så er der byens anden attraktion: et kafferisteri. Det er såmænd det.
Endnu mere ynkeligt er det, at der absolut ingen åndelig føde er til folk, der interesserer sig for kunst og kultur. Heller ikke i gadebilledet. Hele midtbyen, som engang blomstrede med gode forretninger, parkerede biler og liv i gaden, er forvandlet til en betonørken med et par vindblæste, golde pladser i hver ende af gågaden.
Hos byens ældgamle hotel, Hotel Ole Lunds Gaard, med 30 værelser serveres der ikke morgenmad i weekenden, hvilket man godt kan forstå, for midtbyen er jo alligevel lukket og slukket. Men der er en biograf, som holdes i live, fordi byens borgere er medinvestorer.
Og så er der den smukke femtårnede Vor Frue Kirke bygget af Esberns Snares datter, Ingeborg, og hendes mand, Peder Strangesen. Den ligger i højbyen med de gamle bindingsværkshuse omkring sig og er en skjult perle. Et godt stykke uden for byen ligger Strandhotel Røsnæs med en god restaurant og Dyrehøj Vingaard, der også huser Kalundborgs eneste delikatesseforretning.
Hvad med at Kalundborgs borgmester og lokalpolitikere tager et ansvar for deres by og bruger nogle penge på at gøre selve midtbyen attraktiv? Kig på Holbæk, Køge, Hundested, Sønderborg mv., som alle har »levende føde« i form af et kulturliv samt hyggelige havnemiljøer med restauranter, bryghuse, gallerier, kunsthåndværk, keramikere, en fiskeforretning mv.
Byg et kunstmuseum og vis Danmarks mest betydningsfulde guldaldermaler, bysbarnet Johan Thomas Lundbye, sammen med moderne kunst. Få en gourmetrestaurant til byen. Et koncerthus. Hvad som helst.
Nu skal hverken borgmester Martin Damm (V), hans viceborgmester eller byrådet åbne en restaurant eller være museumsdirektører. Opgaven i Kalundborg og andre gamle købstæder er at skabe fundamentet for, at der sker noget. Men der sker
jo ikke noget.
Som Meryl Streep engang sagde om Karen Blixen, der fattig og syg måtte forlade Kenya og rejse hjem til Danmark, hvor hun boede i to værelser hos sin mor på Rungstedlund: »Maybe we have to make the pot tight and starve the plant to make it flower again.«
Mon ikke Kalundborg efterhånden befinder sig i en meget snæver urtepotte og er udsultet i en sådan grad, at man bør lade byen blomstre igen?
PS. Selvom Slagter Jacob siges at servere en rigtig god flæskestegssandwich, kan jeg fortælle, at der skal nok mere end flæskestegssandwich til for at få folk til at flytte til Kalundborg.
Jeg tilgiver dig, Anna
Anna er vokset op som komtesse i en beskyttet tilværelse på Lerchenborg Slot ved Kalundborg. Hendes adgang til og interesse for kunst og kultur under sin opvækst kan ikke sammenlignes med hendes jævnaldrende, som børn af industriarbejdere eller landbrugsforældre i og omkring Kalundborg.
Hendes holdninger er selvfølgelig formet af hendes privilegerede opvækst på slottet og det er selvfølgelig i den kontekst man må læse hendes kommentar. At Berlingske så ikke føler sig for fine til at lægge spalter til hendes aldeles unuancerede holdninger, som med et royalt tvist lige så godt kunne være skrevet i et hemmeligt antivaxer og konspiratorisk forum på Facebook, ja det må chefredaktør Mette Østergaard stå på mål for.
Anna Emilie von Lowzow er en dansk journalist og filminstruktør ansat på Nordisk Film Production. Lowzow er datter af kammerherre, hofjægermester Christian Alfred Vincents lensgreve Lerche-Lerchenborg og lensgrevinde Inga f. Tholstrup. Hun er gift med advokat, godsejer, hofjægermester og kammerherre Klavs von Lowzow.
Født: 15. august 1961 (61 år), København
Kilde: Wikipedia
Berlingske bidrager ikke til at skabe en ordentlig tone i debatten – ja, faktisk er tonen jo bare skinger. Anna har fået lov til at stille sig op på ølkassen og råbe sine skarpe holdninger ud til alle avisens læsere. Uimodsagt, unuanceret og usmageligt.
Platforme smelter sammen
Berlingske vil sikkert kalde det ‘fornyelse’ når de overlader spalterne til markante stemmer fra overklassen – et friskt pust til læserne. De (læserne) kan så glæde sig over, at de ikke bor i Kalundborg inden de klapper labradoren på hovedet, går ud af murstensvillaen i Bagsværd, Ballerup eller Lyngby og sætter sig i den store Volvo (elbil selvfølgelig) for at passe jobbet som ingeniør eller mellemleder på Novo Nordisk i Kalundborg.
Disse mennesker læser nemlig ikke kommentarsporene på Facebook, hvor almindelige mennesker tømmer deres maveindhold for skarptskårne holdninger, som var det åbenbaringer. Men de kan godt lide at blive bekræftet i, at de valg de har truffet gennem livet heldigvis ikke har bragt dem og deres familie til Kalundborg.
Så Berlingske kan det samme som Facebook, bare på en måde der tilfredsstiller deres målgruppe, men nøjagtig lige så fladpandet og uoplyst.
Berlingske taler ind i tiden
Hvis man skal rose Berlingske for noget, så er det at følge med tiden. Efter Trump, coronavacciner, minkskandaler og recession er det blevet moderne at være skeptisk overfor alt og alle – og erklære sine egne holdninger, som den eviggyldige sandhed. Denne type kommunikation er bare sjældent kilden til en god og interessant dialog.
Som lokalpolitiker støder jeg oftere end tidligere ind i mennesker på de sociale medier, som nu er blevet bekræftet i, at de også kan spy deres kontrære synspunkter i alle kommentarspor uanset emnet, i ytringsfrihedens navn.
Når jeg så forsøger at indbyde til konstruktiv dialog, så bliver jeg lukket ned med diverse beskyldninger og skældsord. Tak for kaffe!
Fra børn skal du høre sandheden
I 2010’erne skulle alle være på Facebook. I dag er de mest markante stemmer på Facebook de uoplyste boomere, som nu har fundet et sted, hvor man uden konsekvens kan sige lige hvad der falder en ind. Og det er derfor de unge i højere og højere grad holder sig væk.
Det er svært at tale på de unges vegne, men dem jeg taler med synes “de voksne” er pinlige når de bander og skriver underlige ting, som alle kan se. De unge tiltrækkes af ærlighed, indlevelse og respekt.
Hvornår rammer MeToo kommentarsporene? Har du også været udsat for mennesker på Facebook (eller i store dagblade), som har været komplet urimelige og unuancerede – og som ikke ved hvad sund dialog er? Så velkommen i klubben.
Opdatering
Ovenstående indlæg skabte meget debat på Facebook. Der var behov for en yderligere uddybning af min holdning. Den kan du læse nedenfor.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er jeg politiker i Kalundborg Kommune - og jeg holder rigtig meget af hele vores dejlige kommune. Derfor bliver jeg en smule bister, når en adelig journalist, komtesse Anna von Lowzow, bruger sin magt på at svine Kalundborg til i Berlingske - fuldstændig unuanceret og uimodsagt.
Hun har selvfølgelig ret til at udtale sig om præcis det hun ønsker (ligesom alle andre), men netop fordi hun er en del af eliten og får mere taletid end mange af os andre, så skylder hun også at bruge denne 'magt' på at være nuanceret - og ikke så skinger-negativ som tilfældet var i hendes kommentar i Berlingske.
Havde hun gidet at komme ned fra sin høje hest et øjeblik og rent faktisk undersøge sagen, så ville hun finde ud af, at Kalundborg Kommune er udfordret på økonomien på trods af de store skatteindtægter, som bl.a. kommer fra industrivirksomhederne og deres medarbejdere. Kommunen er enormt udfordret på demografien - dvs. at vi har mange (i forhold til andre kommuner) handicappede, svage ældre, børn med diagnoser osv., som bare koster MANGE penge. Og da vi i forvejen bruger alle de penge vi må (for staten) på ældre, folkeskole, handicappede, veje, velfærdsbygninger og alt det andet en kommune skal tage sig af, ja, så betyder det, at skal vi bruge flere penge på kultur, så skal vi spare på kernevelfærden. Og netop det, havde klædt den gode komtesse, at undersøge inden hun satte sig ved tastaturet.
Når så folkekoret stemmer i og synes Anna har ret i sine betragtninger, så kan man jo prøve at spørge, hvor de så synes vi skal spare henne for at få mere kultur?
Lige nu får de svage ældre gjort rent hver 14. dag... Skal vi skære det ned, så de kun får gjort rent en gang om måneden? Eller skal vi sløjfe tolærerordningen i grundskolen, så vi dermed får endnu færre elever der kan bestå 9. klasse i dansk? Er vi klar til at tage disse 'ofre' for at få mere kultur.
Det er vi selvfølgelig ikke. Hele min pointe er, at tingene er LANGT mere komplicerede og nuancerede end Anna von Lowzow lægger op til i hendes kommentar - hun burde vide bedre!
7 Responses
Hej Jonas,
ENDELIG er der én, som synes noget andet end mig. Tak for det. For hvis alle i Kalundborg havde samme mening som mig, så skulle man da for alvor bekymre sig for en hel befolkning som passive tilskuere til mishandlingen af deres egen by.
Jeg må dog indledningsvis skrive til dig, at jeg egentligt synes, at der uforskammet af dig at du gør mit ophav til grund for mine synspunkter. Hvor jeg er født henne, hvem jeg var- og er, har intet at gøre med mine meninger om en by, hvis tilstand er blevet tilsidesat i årevis.
Gad vide om du også havde skrevet sådan om en person med arabisk oprindelse?
Jeg er ikke komtesse.
Jeg tilhører ingen form for elite. Hvis nogen synes det, så er det for mig en diskrimination. Jeg kan ikke gøre for, at jeg er født af mine forældre. Jeg kommer fra et barndomshjem, hvor jeg er opdraget på lige fod med alle andre. Jeg er således en almindelig dansker, som i mit voksenliv har haft et fast arbejde, siden jeg var 23 år og jeg betaler min skat med glæde.
Jeg får ikke mere taletid på grund af mit ophav. Jeg får taletid, fordi jeg nogle gange om året er med i en gruppe mennesker, som skriver klummer i Berlingske Tidende. Det bliver man inviteret til ud fra devisen: Det handler ikke om, hvem du er. Det handler om, hvad du kan!
Jeg rider ikke og kan derfor heller ikke komme ned fra min høje hest.
At Kalundborgs ringe tilstand skyldes dårlige uddannelser, udgifter til svage ældre og syge, handicappede og børn med diagnoser, ved jeg ikke nok om. Men jeg ved, at ALLE kommuner har samme udfordringer og alligevel er det lykkedes rigtig mange at gøre deres byer interessante.
Mon ikke Kalundborg vil få en bedre økonomi til hele det sociale arbejde og etableringen af bedre skoler, hvis man får nogle tilflyttere, som har en indkomst, der giver en god skatteindtægt til kommunen? Det tror jeg.
Blot til information, så forstår jeg, at Kalundborg har haft en befolkningstilvækst på i alt fire personer på 11 år.
I maj 2012 havde Kalundborg kommune 48.489 borgere. Nu 11 år senere i maj var tallet 48.492 borgere! Dette på trods af den overvældende store industri, som har etableret sig i Kalundborg.
Mvh
Anna
Hej Anna,
Tak for dit svar.
Først og fremmest vil jeg beklage, at jeg ikke har styr på de adelige titler. Wikipedia fortæller, at du var født komtesse, så det gik jeg ud fra at du stadig var. Det er min fejl!
Og så vil jeg tillade mig respektfuldt at være uenig med dig. Hvis man som dig er datter af en kammerherre og lensgrevinde – og du er gift med en godsejer og hofjægermester, så vil du i de fleste danskeres øjne tilhøre eliten i det danske samfund. Det er vel danskernes generelle holdning der er afgørende uanset hvad du selv mener om det.
Jeg er derfor heller ikke enig med dig i, at du ikke får mere taletid på grund af dit ophav og din position i samfundet. Jeg angriber her hverken din uddannelse, dine kompetencer eller dine faglige/personlige præstationer, men der følger bare privilegier med, når man som dig er en del af eliten.
Selvfølgelig havde Berlingske ikke inviteret dig ind, hvis du havde haft udfordringer med at sætte ord sammen til noget der gav mening. Igen, jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved dine kompetencer. Britta fra Lolland Falster kan være lige så dygtig til at lave meningsfyldte sætninger som dig – men din position i samfundet passer langt bedre til Berlingskes målgruppe.
Jeg medgiver, at vores borgmester ikke er den største visionær på kulturens vegne. For Martin Damm er kultur det der opstår lokalt når kommunen giver lidt penge til frivillige foreninger. Det kan vi godt være enige om, ikke er specielt visionært.
Du skriver, at du ikke ved nok om Kalundborgs økonomi og udfordringer. Det havde taget dig 30 sekunder på Google at finde ud af, hvor presset kommunen er på en lang række områder samt hvordan kommunal økonomi hænger sammen. Så ville du vide, at vi ikke bare kan hive 200 mio. kroner ud af banken for at lave et stort kulturhus. Derfor synes jeg det er dovenskab fra din side, at du ikke undersøger tingene inden du sætter dig til tastaturet og sender en bredside afsted mod politikerne. I så fald er du, som jeg skriver flere steder, jo ikke meget bedre end dem som i kommentarsporene på Facebook har en masse uvidende synsninger. Og det er netop det jeg kritiserer Berlingske for at lægge spalteplads til.
Jeg ved du kender Google for du har da fundet frem til nogle befolkningstal.
Du kunne også have brugt Google til at finde ud af, at Kalundborg ikke mangler penge. Faktisk har kommunen flere hundrede millioner på kontoen. Desværre er kommunernes økonomi skruet sådan sammen, at vi ikke selv kan bestemme hvor mange penge vi må bruge – det synes den til enhver tid siddende regering at være langt bedre til at vurdere. Så selvom vi har pengene, så må og kan vi ikke bruge dem.
Når andre kommuner kan, så kan Kalundborg vel også… Tja, i Billund har de Lego og i Sønderborg har de Danfoss – begge milliardvirksomheder der gladeligt investerer i kulturfyrtårne, uddannelse mm. i deres respektive kommuner. Så heldige har vi desværre endnu ikke været i Kalundborg, men man har da lov at håbe, at industrien en dag vågner op og finder ud af, at de for at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere, er nødt til at lave kulturelle investeringer, som ikke nødvendigvis kan måles på bundlinjen.
Men Anna, din kommentar i Berlingske var ikke særlig løsningsorienteret – det var mere en lussing. Hvad ser du af realistiske muligheder for Kalundborg på kulturområdet?
Mvh
Jonas
Hej Jonas,
Jeg kan stadig ikke se, hvad mit ophav har med mine meninger at gøre? Jeg skriver da ikke om andre mennesker, og hvem deres forældre eller ægtefæller er. Ej heller skriver jeg om deres barndomshjem. Så hvorfor er det nødvendigt at gøre det med mig? Det er jo bare en ynkelig måde at hænge et andet menneske ud på. Som om jeg kun har taletid, fordi jeg er født, som jeg er. Det er ren diskrimination. Sorry to say.
Adelens privillegier sluttede med indførelsen af Grundloven i 1849, så vi kan vel blive enige om, at begrebet “adel” er en anakronisme. Man tilhører en familie på lige fod med andre mennesker i dette her land. Men det er åbenbart helt i orden at nedgøre mit virke og min kunnen på den bekostning. Det er godt nok rammende i en tid, hvor man ikke må diskriminere andre. Så jeg har bare at klappe i og tie, for jeg kan ikke på demokratisk vis få lov til at mene noget som et selvstændigt tænkende menneske? Hvis din udskamning af mit ophav er dit eneste middel i en debat, så er det sølle. Andet kan jeg ikke sige.
Ja! Det var en lussing til ledelsen af Kalundborg, som jeg fyrede af. Og den står jeg ved. Sjældent har jeg set noget så frygteligt som midtbyen. Nu har borgmesteren været borgmester i årevis og hvordan er det så lige gået? Hvad har han og kommunalpolitikerne gjort for kulturen og kunsten? Hvad er der blevet gjort for at få gode skatteydere til at flytte til byen, som så kan få nogle penge på kistebunden og som kan være med til at betale for et stort socialt forbrug?
Jeg synes, at du skal høre Berlingske Business, hvorfor de har bedt mig skrive i deres avis, før du beskylder avisen for neoptisme. Selvfølgelig vælger de skribenter, som kan skrive! Mener du, at de kun har valgt mig pga mit ophav?
Mvh
Anna
Hej Anna,
Jeg tror vi er i to helt forskellige verdener.
Du mener seriøst, at Kirk Kristiansen, Mærks-McKinney, gode venner til H.K.H. Kronprinsen eller hofjægermester (a.k.a. eliten) ikke har nogen privilegier i dagens Danmark?
Jeg synes ellers jeg flere gange i mit svar lagde vægt på, at min holdning intet havde at gøre med dine kompetencer – vi er bare ikke enige om, hvorvidt privilegier spiller en rolle.
Privilegier eller ej, så synes jeg stadig din kritik i Berlingske var blottet for nuancer. Fint at du står ved det – men jeg forstår stadig ikke, at Berlingske vil lægge spalter til det.
Og så tror jeg ikke helt du forstod det jeg skrev om kommunal økonomi. Selv hvis 10.000 mennesker valgte at flytte til Kalundborg i morgen og betale deres skat her i kommunen, så ville vi/kommunen ikke kunne bruge flere penge, selvom vi havde dem i banken. Det må vi ikke for regeringen – sådan er loven.
Slutteligt: Nej, jeg mener bestemt ikke at Berlingske Business kun har valgt dig på grund af dit ophav. Du er garanteret knalddygtig til det du gør – ingen tvivl om det. Jeg tror bare også at navn og ophav spiller en rolle. Men det bliver vi nok ikke enige om.
Mvh
Jonas
Mit indlæg i Berlingske handler kun om én ting.
Kalundborg har en borgmester og en kommunalbestyrelse, der forsømmer deres by! Længere er den ikke.
Nu må jeg lige korrigere dig igen, Jonas.
Du påstår, at min adgang til- og interesse for kunst og kultur under min opvækst kan ikke sammenlignes med mine jævnaldrende der var og er børn af industriarbejdere eller landbrugsforældre i og omkring Kalundborg. Og at mine holdninger selvfølgelig er formet af min privilegerede opvækst på slottet og det er selvfølgelig i den kontekst, man må læse min kommentar.
Det er saftsuseme noget af en påstand.
Hvad ved du om min opvækst på Lerchenborg?
Hvad ved du om de skolekammerater og venner, som jeg altid har omgåedes med- og stadig gør i Kalundborg?
Kan man måske forestille sig, at grevens unger – dem alle fem – allermest opholdt sig hos “smedens” – Aase og Verner Godtfredsen, som boede i et hus på gården, og hvor vi børn maste os på for at flytte ind?
Hvordan ved du, om dét at vokse op på et slot, er en privilegeret opvækst?
Forklar mig, hvad der er privilegeret ved at bo i et større hus end normalen?
Forklar mig, hvorfor et større hus skal definere, at man har et anderledes liv end andre mennesker,
Jeg synes simpelthen, at du er top uforskammet nu. Hvorfor har jeg mindre ret til at ytre mig end andre har?
Du oplever mit skriv og mine holdninger som aldeles unuanceret. Det må du om og det står dig frit for. Jeg forstår det således, at mit opråb til Kalundborgs borgmester og lokale politikere – hvor du jo er én af dem, og derfor har et medansvar – ikke er velkomment. Lad os bare sige det sådan.
Og blot til din orientering, så hører ordet royal ikke hjemme i det danske sprog. Vi har et kongehus – ikke et royalt hus!
Anna
Ps. Jeg vil fremover følge din blog og se, om du remser folks ophav op og derved putter dem i en særlig bås, når du kommenterer politiske sager. Det bliver faktisk helt spændende.
Jeg har aldrig sagt eller skrevet, at du har mindre ret til at ytre dig end andre. Jeg understregede blot, at dit skriv i Berlingske var unuanceret og ensidig, hvilket jeg ikke synes var i orden kommende fra en person med din uddannelse og erfaring.
Du har fuldstændig ret i, at jeg har et medansvar for Kalundborg Kommunes visioner og retning på kulturområdet. Det vil jeg meget gerne stå på mål for. Store kulturelle fyrtårne er i andre kommuner typisk ikke finansieret og driftet af kommunerne selv, men af multinationale selskaber og/eller fonde. Derfor synes jeg det er for nemt at pege fingre af borgmesteren og resten af kommunalbestyrelsen. Jeg har i flere år prædiket, at jeg synes de store industrier i Kalundborg skulle komme ind i kampen på det kulturelle område, men jeg er “en af de unge” og nyvalgt til kommunalbestyrelsen (ikke at det fritager mig for ansvar overhovedet) så jeg har ikke samme gennemslagskraft som borgmesteren ift. de lokale virksomheder. Jeg er 100% enig med dig i, at vi (politikere) bør have større kulturelle visioner – men du og andre kritikere af manglede kulturelle fyrtårne i Kalundborg skal havde for øje, at kommunen ikke kan finansiere eller drifte sådanne ambitiøse initiativer. Billund Kommune har INTET at gøre med Lego House og Sønderborg Kommune har INTET at gøre med Alsion. Det er disse nuancer du helt overser!
Hvordan ved du, om dét at vokse op på et slot, er en privilegeret opvækst? 😄 Det er sjovt! Det ville Prins Christian sikkert også sige, hvis han blev spurgt 😉 “Jeg er et almindeligt menneske ligesom alle andre og jeg er ikke mere privilegeret end den almindelige dansker, jeg bor bare i et større hus.” Wauw, sådan en udtalelse ville ramme avisernes forsider med det samme!
Du føler dig ikke mere privilegeret end andre… Godt for dig. Og så kan du kalde mig uforskammet for ikke at være enig med dig – det har du selvfølgelig ret til at mene.
Du er meget velkommen til at følge med her på bloggen 👍
Ser frem til at hilse på dig til Folkemøde Kalundborg i Høng.