Handicap og psykiatri

Muligheder for alle

Handicappede og psykisk syge skal støttes, så de har samme muligheder som andre borgere, når det gælder botilbud, uddannelse, beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

Vi vil arbejde for

  • at stille en vifte af tilbud til rådighed med hensyn til både botilbud og samværs- og aktivitetstilbud
  • at alle med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at deltage i samfundslivet
  • at borgere med en dobbeltdiagnose – hvoraf den ene er misbruger – sikres en sammenhængende behandling
  • at sikre, at personalet har den tilstrækkelige viden til at give de handicappede den fornødne hjælp
  • at velfærdsteknologi bliver udbredt og brugt der, hvor den er til gavn og nytte for både de handicappede og medarbejderne.

Misbrugere

Kalundborg Kommune skal medvirke til at forebygge og sikre, at misbrug konstateres og behandles hurtigst muligt – uanset om problemet er alkohol, stoffer eller medicin.

Vi vil arbejde for

  • at området bliver en del af den forebyggende indsats, så færre bliver misbrugere
  • at der udvikles et tæt samarbejde på tværs af de traditionelle fagskel og forvaltningsområder, så indsatsen bliver helhedsorienteret
  • at der sker en løbende evaluering af, om behandlingen er den bedst mulige.